Fodbold er en holdsport
Wednesday, April 6th, 2011 at 11:58 amFodbold er en holdsport spillet af to hold med 11 spillere på hvert hold. Bolden er rund og lavet af læder. Fodbold betragtes som den største sport i verden, og spilles på en rektangulær bane af græs.
I fodbold gælder det om at score ved at få bolden ind over målstregen i modstanderens mål. Der er ingen spillere, der må røre bolden med hænderne inden for banens afmærkede område bortset fra målmændene, der har tilladelse til at spille bolden med hænderne i holdets eget felt.
Resten af holdet bruger oftest fødderne til at spille bolden, men kan også bruge hovedet eller overkroppen til at spille bolden videre med. Det hold, som har scoret flest mål når kampen fløjtes af ved 90 minutter har vundet fodboldkampen. Er stillingen lige når kampen fløjtes af af dommeren, så er kampen endt uafgjort. I nogle konkurrencer kan der blive forlænget spilletid og/eller en straffesparkskonkurrence.
Det moderne spil blev opfundet i England efter dannelsen af The Football Association, hvis regler fra 1863 danner grundpillen for det spil, der bliver spillet i dag. Fodbold styres internationalt af FIFA. Den største konkurrence i fodbold er VM i fodbold, der er afholdt hvert fjerde år siden 1930, med undtagelse af 1942 og 1946 grundet Anden Verdenskrig.
Category: Fodbold
Tags: fifa, fodbold, football association, vm i fodbold